Tilstede: Axel Bredsdorff, Poul E Frederiksen, Sarah Dalgaard, Nelli Modeweg- Hansen, Anni Thorsen.
Axel bød velkommen til vores 1. møde efter ferien, og referatet fra sidste møde blev godkendt med ros fra Poul.
Poul fortalte om vores Nordiske Kulturfonde som han ville undersøge om vores forening kunne komme i betragtning hos. Det kan desværre ikke lade sig gøre, så vi må finde andre midler.
Vi har i vores forening købt 2 musikinstrumenter til de unge efter ønske, og de kom desværre ikke med vores forsendelse af cd`er og bøger. Forvaltningen ved Bent Nielsen har været i lufthavnen og sendt det med Marianne Jensen fra Foreningen af Grønlandske Børn.. Tak til Bent Nielsen for det.
Marianne Jensen fra Foreningen af Grønlandske børn, vil vi invitere til et fyraftensmøde hos os med vores medlemmer, hvor vi så kan få hende til at fortælle om foreningen. Forslag til datoer: onsdag d. 24. oktober eller torsdag d. 25. oktober. Axel henvender sig til Marianne Jensen og træffer aftale.
Vedrørende vores Kulturdage fra d. 14. sept. til d. 29. sept. på Holte Bibliotek. Vi har aftale med Mona Madsen om at vi kan få lov at have en udstilling der i de dage.
Vores billeder fra Pædagogisk Central var der ikke da Axel undersøgte det efter vores flytning, men Jens Grønne har dem og Axel havde dem med. Efter aftale tager Sarah dem med hjem og ser dem igennem og vælger så et tema over det til udstillingen. Poul, Sarah og Axel mødes hos Axel torsdag d. 23. aug. og aftaler nærmere. Axel vil gerne have vores folder med også, så Anni og Axel taler om det på lørd. d. 18. aug.
Fernisering på Holte Bibliotek d. 14. sept. kl. 16. 00 med vores medlemmer og os til et glas vin.
Vedrørende vores hjemmeside. Sarah og Axel fandt ud af det på mødet. Der var et par småting der ikke ville rettes ind. Sarah bad Anni om alle referater fra vores opstart af foreningen. Anni tror ikke at det er gemt, da det jo bliver sendt til alle og efter et stykke tid slettet.
Vedrørende vores generalforsamling i marts, vil vi prøve at få besøg af Ivar Silis, til at fortælle om sin sidste bog "Go` dag Kap Farvel” Nelli tager kontakt til ham.
Vores møde sluttede med en hyggesnak, og aftalen blev at næste møde er
d. 14. sep. i Holte.
Birkerød d 17. aug. 2007. Anni Thorsen.
Referat af bestyrelsesmøde d. 24. april 2007, Grønlandsværelset, lokale 1,3 i Birkerød.
Afbud Axel Bredsdorff og Nelli. Modeweg- Hansen.
Tilstede: Poul E Frederiksen, Sarah Dalgaard, Anni Thorsn..
Referat fra vores generalforsamling den 12. marts godkendt.
Det var en vellykket og god aften.Vi startede med foredrag ved Birger Rosendahl over fangerlivet i Nordgrønland fra Jakob Danielsens bog. Det var godt besøgt med 60 personer og en god debat bagefter. Derefter generalforsamling som gik let, se referat derfra.
Vores åbne møde den 19. marts med vores gæster fra Grønland , Kristine Raahauge, Frank Hedegaard Jørgensen, Annassi Kleist Karolussen var ret hyggeligt og en god orientering fra dem og os. Der blev budt på en let ”Kaffemik”.
Derefter havde vi i Birkerød Bio fremvisning af ” Menneskenes Land” med besøg bagefter af Anne Regitze Wivel og en god debat, med hende og hele salen Det var en lørdag eftermiddag den 24. marts og der var helt udsolgt i den lille sal. Iflg. Nelli fik vi i vores regnskab et minus på kr 750- - som LOF er så rare at dække ind for os.
Sarah undersøger vedrørende vores afsendelse af de indsamlede ting til Grønland, ellers må vi afvente næste skib.
Poul retter henvendelse til Axel, vedrørende ansøgning her til juni angående Nordiske Kulturfonde. Vi kunne måske få et beløb der kunne bruges til hjælp ved vores unge i Rudersdal og Ungdomsskolen der ønsker et besøg i foråret 2008 til Grønland.
De andre kommende ting : Den Grønlandske Trio som Nelli har hørt, og en let anretning den dag, der kunne dække beløbet de koster.
Dansk Polarcenter henvendelse med udstilling i Gl, Præstegård.
Vi har en aftale om at tage dette på til Kulturnatten.
Herefter blev vi enige om at næste mødedato måtte blive. den 14 august kl 16- Anni bestiller lokale.
Er der ønske om et møde før kan vi gøre det og ellers maile sammen.
Birkerød den 25. april 2007. Anni Thorsen.